Shop

Udlejning af ATTO nr. 1 – Søborg

DKK150.00 / day

Skal du på tur, ud at rejse eller måske er kommet til skade med bentøjet, så kan ATTO være dine ekstra ben.

Du kan leje en Mobilscooter ATTO i lige så lang tid du vil, dog er der en minimum lejeperiode på 10 dage.

Du vil blive indsat i scooterens virke ved afhentning, som vil stå klar og opladet, når du henter den. Der følger naturligvis en oplader med, til senere brug.

Din ATTO skal hentes hos:
Mobilscooter
Frederiksborgvej 221
2860 Søborg

Ønsker du at få udbragt det udlejede produkt, skal du bestille en “Udbringning af udlejning” i shoppen.

 

Du kan herunder både se scooterens ledighed og bestille lejeperiode for din aktivitet.

Læs venligst lejebetingelser under “Beskrivelse”.

Clear dates

Kategori:

Beskrivelse

Mobilscooter ATTO skal afhentes fra startdato, dog tidligst fra kl 10:00 – på ovenstående adresse.

Efter endt lejemål skal scooteren returneres til udleveringsstedet, dog senest kl. 15:00.
Husk at aftale ved afhentning på hvilket tidspunkt Mobiscooter ATTO returneres.

Der tillægges et depositum til udlejningsprisen på kr. 2.500,-, som returneres efter endt lejeperiode.

Har du yderligere spørgsmål omkring udlejning, er du velkommen til at kontakte Mobilscooter på: 3131 9117.

Lejeperiode:
Lejeperioden beregnes fra leveringsdato til tilbageleverings-/afhentningsdato.

Ejendomsret:
Mobilscooter.dk er indehaver af ejendomsretten til Mobilscooteren, herunder alle tilbehørsdele. Lejers betaling af lejeydelsen indebærer ikke, at lejer bliver hel eller delvis ejer af det lejede, hvis andet ikke er aftalt.

Betingelser for leje:
Fremvisning af billede ID: Der skal fremsendes billede ID fra offentlig myndighed.
Betalingsbetingelser er: Forud for hele lejeperioden + depositum.
Der skal betales følgende før udlevering af Mobilscooter: Leje og depositum.

Overdragelse:
Den udleverede scooter må ikke overdrages fra lejer til tredjemand uden forudgående accept fra Mobilscooter.dk.

Lejers ansvar:
Lejer bærer risiko for skader eller hændelig undergang fra det tidspunkt, hvor det lejede er overdraget i lejers varetægt (udleveringstidspunktet) og frem til tilbagelevering. Lejer skal holde det lejede forsikret under hele lejeaftalens løbetid.

Det lejede skal forsikres for den fulde kontantværdi inklusiv moms og evt. værdi af tilbehør. Lejer skal sørge for fuld værdisikring af det lejede, således at det lejede er forsikret i tilfælde af brand, hærværk og tyveri. Mobilscooter.dk kan forlange dokumentation for, at det lejede er forsikret.

Mobilscooters ansvar:
Mobilscooter.dk sørger for, at det lejede på udleveringstidspunktet overholder de til enhver tid gældende lovpligtige sikkerhedsforskrifter.

Såfremt ændringer i relevant lovgivning betyder, at det lejede ikke længere lever op til krav fra myndigheder, kan Enjoysport/Mobilscooter.dk kun gøres ansvarlig for skader eller tab, der direkte kan henføres til de af Enjoysport/Mobilscooter.dk leverede produkter eller ydelser i henhold til den indgåede lejeaftale. Mobilscooter.dk er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tab af avance eller indirekte/afledte tab.

Vedligeholdelse:
I lejeperioden er Mobilscooter.dk ansvarlig for generel vedligeholdelse af det lejede. Lejer må ikke selv eller rekvirere 3. part til at reparere, af-/påmontere og/eller udskifte dele på det lejede. Der vil én gang årligt i lejeperioden udføres servicetjek.

Hvis det lejede ved tilbagelevering/afhentning skønnes at have været repareret, fået af-/monteret og/eller udskiftet dele af 3. part og/eller er blevet misligholdt, forbeholder Mobilscooter.dk sig ret til at debitere lejer for genetablering af hjælpemidlets standardfunktionalitet, -konfiguration og -kvalitet.

Lejer skal med det samme og uden ugrundet ophold kontakte Mobilscooter.dk, såfremt der sker skader på det lejede, konstateres funktionsfejl eller lignende.

Reparationer og vedligeholdelse: Hvis din Mobilscooter skulle gå i stykker reparer vi den på din bopæl. Hvis reparation på stedet ikke er mulig, medtages den til Mobilscooter.dk værksted og leveres tilbage efter endt reparation.
Hvis vi medtager el-scooter til reparation, vil du modtage en erstatningsscooter, mens vi foretager reparation Dette forudsættes dog af, at skaden ikke er selvforskyldt.

Personlige data:
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Kun virksomhedens ansatte i Mobilscooter.dk har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Oplysninger afgivet til Mobilscooter.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Mobilscooter.dk har du altid ret til få indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Mobilscooter.dk.